05/07/10

Ordblindhed – eller problemet ved at have en doven og kreativ hjerne

Ordblind, langsom læser, dårlig til at stave eller at være udstyret med en doven/kreativ hjerne.

Jeg ”lider” af en mild form for ordblindhed, hvilket indebærer at jeg

Alle tre ting hænger sammen, men jeg er ikke sikker på hvad der kom først? Jeg tror problemet opstod da jeg skulle lære at læse i de små klasser i folkeskolen. En langsom læsehastighed betød at jeg forsøgte at kompensere ved kun at læse de første par bogstaver af hvert ord og så gætte resten af ordet.

Dette betyder i praksis at man skimmer en hel sætning ved at læse de første par bogstaver af hvert ord og observerer ordenes længde, hvilket tillader en at gætte på de enkelte ords betydning - til sidst forsøger man så at få hele sætningen til at give mening, ved at rette de enkelte gæt lidt til. Det siger sig selv at den betydning man kommer frem til ikke altid er den rigtige – hvilket nogle gang kan være yderst underholdene, men for det meste bare er irriterende. Denne læseteknik er specielt et problem ved løsrevne sætninger (såsom reklamer) eller korte tekster, da de ikke bliver sat ind i en kontekst hvorfor det er svært at gætte rigtigt. Ja, jeg er sikker på at det lyder mærkeligt for folk der ikke har problemer med at læse og stave. Det kan nok sammenlignes med at være venstre el. højrehåndet – begge dele virker unaturlig/mærkeligt for dem der normalt bruger den modsatte hånd.  

I 9. klasse lykkedes det endeligt for mine forældre at få gennemtrumfet over for min skole, at jeg skulle have specialundervisning i dansk. Jeg så det først som et stort nederlag, men vænnede mig langsomt til tanken og jeg blev til sidst glad for det. Og det hjalp da også lidt på mine evner til at læse, men min kreative hjerne havde vænnet sig til gætteriget, så indsatsen kom nok for sent.

Det var først da jeg kom i gymnasiet at en lærer fortalte mig at jeg havde en mild form for ordblindhed og at skolens læsekonsulent ville kunne hjælpe mig. Dejligt, tænkte jeg, så kan vi da lige få ordnet det problem - men så let gik det selvfølgeligt ikke. Sammen kom vi dog frem til at jeg skulle koncentrere mig mere når jeg læste og mentalt tvinge mig selv til at læse de enkelte ord til ende. Dette hjalp en del på forståelsen, men ikke på læsehastigheden eller på mine staveproblemer.

Tekstbehandlingsprogrammer såsom Word og en sød kæreste/kone blev min redning mht. stavning og den dag i dag læser min kone utrætteligt korrektur på alt hvad jeg skriver (ja også denne tekst). Lærere og læsekonsulenter fortæller typisk at en øget læsehastighed bare kræver træning, men efter ti år på universitet og efter tusindvis af læste sider, må jeg konstatere at det nok bare er noget de siger for at opmuntre og motivere en – desværre.

I min tid på universitetet har jeg mødt flere studerende der har kæmpet med endnu værre grader af ordblindhed end hvad jeg lider af. Alle har klaret sig flot og har dejlig kreative hjerner med masser af snørklede tanker og innovative løsninger.

Mit budskab er – lad ikke diffuse diagnoser som ordblindhed være en hindring for dine drømme. Du kan blive lige hvad du vil (nok på nær korrekturlæser). Det kræver dog en stor indsats fra en selv samt forstående omgivelser.

Mit bedste råd er: Erkend dit problem og vær åben omkring det – da det vil tillade dig at slappe af i din hverdag.

Og ja, der vil altid være en emsig person i dine omgivelser der lige skal påpege at der ikke skal ”d” i ”grændse” men at det staves ”grænse”. Træk på skulderen, ret det og sig ok – og trøst så dig selv med at han/hun jo godt forstod hvad der skulle stå.